Her er fjerde kapitel af vikingehistorien Røde Njal af Tore Wanscher og Maria
Rørbæk. Historien er målrettet større børn mellem 7 og 10 år.
Find
indholdsfortegnelsen
her:http://www.godnathistoriertilditbarn.blogspot.dk/2015/02/rde-njal-indholdsfortegnelse.html
Den nat sov Karl og Njal i et fremmed langhus. Karl havde
lovet at træne de fries sønner. Mod husly, mad og mjød.
Næste morgen vækkede Karl Njal.
”Op knægt,” sagde han. ”Nu skal vi se, hvad du duer til. Om
du er lige så god, som jeg tror du er.”
”Og hvad hvis jeg ikke er,” spurgte Njal.
Han var bange for, at Karl ville lade ham gå. Så han skulle
klare sig alene.
”Det er du,” sagde Karl bare.
Der var seks frie drenge i langhuset. Karl bad dem alle gå
med til kamppladsen.
”Unge mænd,” sagde Karl, ”ved I hvordan et ægte slag
foregår?”
Njal sagde ikke noget.
Fordi han var en trælledreng, havde han aldrig været med,
når Orm fortalte om de store slag.
En mørkhåret dreng med rød kappe lo hånligt.
”Det ved selv et pattebarn,” sagde han.
”Godt,” sagde Karl. ”Hvad hedder du?”
”Ødger,” sagde drengen.
Njal lagde mærke til den blå kant i hans røde kappe. Kun
rige folk gik med blåt. Den dyre farve.
”Så fortæl Ødger, sagde Karl.
”Alle ved da, at man først kæmper med langbuer. Mens
fjenderne er langt væk. Når de kommer tættere på, kaster man spyd.”
”Det er rigtigt,” sagde Karl, ”og når de helt tæt på?”
”Når fjenden står lige foran dig?” spurgte Ødger.
Karl nikkede.
”Når fjenden står lige foran dig, kæmper du med sværd. Eller
økse.”
Karl smilede.
”Rigtigt, Ødger. Bue, spyd, sværd og økse. Det er en vikings
våben. Og i dag skal vi prøve dem alle sammen.”
”Ha. Det bliver nemt,” sagde Ødger.
Njal tav. Han havde aldrig holdt et ægte sværd i sin hånd.
Og heller ikke et spyd eller en langbue. Men en økse havde han brugt. Til at
kløve brænde.
Karl hentede en langbue og ti pile. Så pegede han på et træ.
”Det er vores mål. Der skal vi ramme.”
Drengene stillede sig op på række.
Njal stod til sidst. Han ville gerne se, hvordan de andre
gjorde. Alle ramte træet.
”Flot,” sagde Karl.
”Og så er det dig, Njal.”
Njal tog en pil og satte den på buen. Han anede ikke,
hvordan han skulle gøre. Han spændte buen og slap pilen. Den fløj op i luften
og landede foran træet.
De andre drenge lo.
”Ha, ha, ha. Det der duer du da ikke til,” sagde Ødger.
Njal mærkede vreden i maven. Han havde lyst til at råbe ad Ødger.
”Ti stille,” sagde Karl.
”Njal, har du prøvet at skyde før?”
Njal rystede på hovedet.
De andre drenge lo endnu højere.
”Du er nødt til at prøve dig frem,” sagde Karl.
”Øv dig! Øv dig hele dagen. Så ser vi, hvordan det går, når
solen går ned.”
Njal sank sit
spyt.
Karl så på de andre.
”Imens går vi andre videre. Nu skal vi træne med spyd.”
Ødger grinede. Han pegede på Njal.
”Ha! Hvor er du dårlig.”
Njal gik et par skridt frem mod Ødger.
Så mærkede han Karls hånd på skulderen.
”Glem ham. Glem ham og øv dig. Øv dig nu, Njal.”
Njal sagde ikke mere. Han begyndte bare at skyde med buen og
pilene.
Først fløj pilen alt for langt. Så alt for kort. Så røg den
til højre for træet. Og så til venstre.
Hver gang samlede Njal pilen op og prøvede igen.
Så begyndte solen at gå ned. Karl kaldte drengene sammen.
”Godt,” sagde han. ”Vi slutter med en konkurrence. Hvem er
bedst med bue og pil?”
Ødger lo hånligt.
”Vi behøver ikke at se, hvem der er dårligst.”
Igen stillede drengene sig op på række.
”Denne gang er det ikke nok at ramme træet,” sagde Karl.
Med sin kniv snittede han en cirkel i træet. I midten skar
han en plet.
”Den, der kommer tættest på pletten, vinder.”
Njal var nervøs, da de andre skød.
Han ville ikke være til grin en gang til.
En efter en ramte alle de andre drenge træet.
Da Ødger skød, ramte hans pil lige i plet.
”Hurra,” råbte Ødger, ”jeg vandt.”
”Vi mangler Njal,” sagde Karl.
”Njal? Han kan jo ikke engang ramme træet,” sagde Ødger.
”Vi får se,” sagde Karl.
”Skyd, Njal.”
Njal tog en pil.
Hans hjerte hamrede.
Så trak han pilen tilbage. Sigtede mod pletten i træet.
Slap.
Pilen fløj af sted.
Lige mod træet.
Så borede den sig ind i pletten. Lige ved siden af Ødgers
pil.
Alle jublede. Undtagen Ødger. Han så sur ud.
”Godt,” sagde Karl. ”Vi har to vindere. Og Njal, du har lært
meget i dag. Du har øvet og øvet og er blevet bedre. Husk det, Njal. Træn. Så
bliver du god.”
Ingen kommentarer:
Send en kommentar