Den 14. december gik Julius hele dagen rundt med ondt i maven. Han vidste, at han var nødt til at gøre noget – men han vidste ikke hvad. Om aftenen samledes han og Julie og farmor sig om kalenderlyset.
”Pyha,” sagde Julius, ”vi to, Julie og jeg, er de eneste, der kan gøre noget for at befri de andre nisser. Men hvad skal vi gøre?”
Julie kløede sig i nakken.
”Lad os se… Hvad ved vi? Vi ved, at der er noget vagttøj i slagbænken i troldehulen ved floden.”
”Ja,” sagde Julius ivrigt. ”Og vi kender koden til troldeborgen… Eller øh… Kendte. Jeg kan slet ikke huske den, kan du?”
”Åh…,” sagde Julie. ”Det var noget med… noget med… ne…”
”Nille,” spurgte farmor.
Julie rystede på hovedet.
”Nej, det var noget med, ne…”
”Niels Åge,” spurgte farmor.
”Nej, nej, ne…”
”Nellikker,” foreslog farmor.
”Jeg har det,” råbte Julius. ”Ned med nisserne.”
”Hvad,” sagde farmor, ”det mener du da ikke, Julius. Du er da også en nisse.”
”Ja, ja, men det er kodeordet. Ned med nisserne. Det var det ham den fulde trold sagde, at der var kodeordet.”
”Pyha,” sagde Julius, ”vi to, Julie og jeg, er de eneste, der kan gøre noget for at befri de andre nisser. Men hvad skal vi gøre?”
Julie kløede sig i nakken.
”Lad os se… Hvad ved vi? Vi ved, at der er noget vagttøj i slagbænken i troldehulen ved floden.”
”Ja,” sagde Julius ivrigt. ”Og vi kender koden til troldeborgen… Eller øh… Kendte. Jeg kan slet ikke huske den, kan du?”
”Åh…,” sagde Julie. ”Det var noget med… noget med… ne…”
”Nille,” spurgte farmor.
Julie rystede på hovedet.
”Nej, det var noget med, ne…”
”Niels Åge,” spurgte farmor.
”Nej, nej, ne…”
”Nellikker,” foreslog farmor.
”Jeg har det,” råbte Julius. ”Ned med nisserne.”
”Hvad,” sagde farmor, ”det mener du da ikke, Julius. Du er da også en nisse.”
”Ja, ja, men det er kodeordet. Ned med nisserne. Det var det ham den fulde trold sagde, at der var kodeordet.”
*
Julius så glad ud: ”Så ved vi da noget… Hvad mere? Hvad har vi mere?”
”Ja, børn, I har jo lyset, som jeg gav jer. Det skal I huske at tænde, hvis alt ser sort ud.”
”Godt,” gentog Julie. ”Og hvad mere? Kan du hjælpe os med noget, farmor?”
”Ja, jeg kan da i hvert fald lære jer at lave noget sovemedicin… Selv om det altså ikke hjalp så godt sidste gang.”
”Fint,” sagde Julius. ”Og mere? Er der ikke mere, du kan lære os? Noget du har lært af dine forældre. At trylle for eksempel?”
Farmor rystede på hovedet.
”Trylle kan jeg desværre ikke. Det er der nogle nisser, der kan, men det kan vi ikke i vores familie. Men faktisk kan jeg lære jer at blive usynlige.”
”BLIVE USYNLIGE!!!” Julie og Julius råbte i munden på hinanden.
”Hvorfor har du ikke sagt det noget før? Prøv lige at tænk på, hvor sjovt vi kunne have haft det, når vi legede gemmeleg? Og hvor let vi kunne have snuppet af kagerne, dengang troldungen var her, og I bagte julekager,” ivrede Julius.
Farmor smilede.
”Ja, ja, men det er fordi, I kun kan gøre jeg usynlige én gang. Hvis I drikker det her.”
Farmor hev en grøn flaske frem fra slagbænken. Den kunne lige ligge i hendes hånd.
”Jeg har selv fået den af min far, der fik den af sin far, der fik den af sin far, der fik den af sin far… Den er mindst lige så gammel som kalenderlyset, jeg gav jer, og den er magisk. Hvis I drikker den bliver i usynlige i to timer.”
”Fantastisk. Tak farmor.”
Julie puttede den ned i hendes taske sammen med kalenderlyset.
”Ja, børn, I har jo lyset, som jeg gav jer. Det skal I huske at tænde, hvis alt ser sort ud.”
”Godt,” gentog Julie. ”Og hvad mere? Kan du hjælpe os med noget, farmor?”
”Ja, jeg kan da i hvert fald lære jer at lave noget sovemedicin… Selv om det altså ikke hjalp så godt sidste gang.”
”Fint,” sagde Julius. ”Og mere? Er der ikke mere, du kan lære os? Noget du har lært af dine forældre. At trylle for eksempel?”
Farmor rystede på hovedet.
”Trylle kan jeg desværre ikke. Det er der nogle nisser, der kan, men det kan vi ikke i vores familie. Men faktisk kan jeg lære jer at blive usynlige.”
”BLIVE USYNLIGE!!!” Julie og Julius råbte i munden på hinanden.
”Hvorfor har du ikke sagt det noget før? Prøv lige at tænk på, hvor sjovt vi kunne have haft det, når vi legede gemmeleg? Og hvor let vi kunne have snuppet af kagerne, dengang troldungen var her, og I bagte julekager,” ivrede Julius.
Farmor smilede.
”Ja, ja, men det er fordi, I kun kan gøre jeg usynlige én gang. Hvis I drikker det her.”
Farmor hev en grøn flaske frem fra slagbænken. Den kunne lige ligge i hendes hånd.
”Jeg har selv fået den af min far, der fik den af sin far, der fik den af sin far, der fik den af sin far… Den er mindst lige så gammel som kalenderlyset, jeg gav jer, og den er magisk. Hvis I drikker den bliver i usynlige i to timer.”
”Fantastisk. Tak farmor.”
Julie puttede den ned i hendes taske sammen med kalenderlyset.
*
Farmor hev et par brød frem. Og en flaske vand.
”Og så kan jeg selvfølgelig give jer noget mad,” sagde hun.
”Top, så mangler vi bare en plan,” sagde Julius.
Et lille stykke tid sad Julie, Julius og farmor bare og kiggede på hinanden. Ingen kom med nogen ideer.
”Jeg er ked af det, børn,” sagde farmor. ”Jeg ved ikke, hvad I skal gøre, for hvis jeg vidste det, havde jeg gjort det for længst.”
”Jeg tror bare, vi skal prøve at komme ind i troldeborgen. Vi forklæder os som en af vagterne ved at tage den der vagtdragt på, som ligger i slagbænken i hulen ved floden. Og så kommer vi ind på troldeborgen ved at sige kodeordet. Og så… så… finder vi nok på noget,” foreslog Julius.
”Det lyder ikke som nogen særlig god plan,” sagde Julie.
”Nej, men kan du selv finde på noget bedre? For vi bliver jo nødt til at gøre et eller andet.”
”Ja, men vi behøver jo ikke gøre det nu. Lad os vente til vi får en god ide,” sagde Julie.
”Det kan I desværre ikke,” sagde farmor. ”Jeg har ikke villet fortælle jer det før, men I er nødt til at befri nisserne inden den 24. december, for da er det juleaften, og så har nisserne haft magten i troldeskoven i 50 år… Og hvis først de har haft magten i 50 år, slipper de den aldrig. Det har jeg fået fortalt af min far, der fik det fortalt af sin far, der fik det fortalt af sin far…”
”Den 24. december, siger du, så er der kun 10 dage tilbage.” Julie så forskrækket ud: ”Så må vi gå efter din plan, Julius. Det er den bedste vi har. Og vi må allerede gøre det i morgen aften.”
Copyright: Maria Rørbæk / http://www.godnathistoriertilditbarn.blogspot.com/
”Og så kan jeg selvfølgelig give jer noget mad,” sagde hun.
”Top, så mangler vi bare en plan,” sagde Julius.
Et lille stykke tid sad Julie, Julius og farmor bare og kiggede på hinanden. Ingen kom med nogen ideer.
”Jeg er ked af det, børn,” sagde farmor. ”Jeg ved ikke, hvad I skal gøre, for hvis jeg vidste det, havde jeg gjort det for længst.”
”Jeg tror bare, vi skal prøve at komme ind i troldeborgen. Vi forklæder os som en af vagterne ved at tage den der vagtdragt på, som ligger i slagbænken i hulen ved floden. Og så kommer vi ind på troldeborgen ved at sige kodeordet. Og så… så… finder vi nok på noget,” foreslog Julius.
”Det lyder ikke som nogen særlig god plan,” sagde Julie.
”Nej, men kan du selv finde på noget bedre? For vi bliver jo nødt til at gøre et eller andet.”
”Ja, men vi behøver jo ikke gøre det nu. Lad os vente til vi får en god ide,” sagde Julie.
”Det kan I desværre ikke,” sagde farmor. ”Jeg har ikke villet fortælle jer det før, men I er nødt til at befri nisserne inden den 24. december, for da er det juleaften, og så har nisserne haft magten i troldeskoven i 50 år… Og hvis først de har haft magten i 50 år, slipper de den aldrig. Det har jeg fået fortalt af min far, der fik det fortalt af sin far, der fik det fortalt af sin far…”
”Den 24. december, siger du, så er der kun 10 dage tilbage.” Julie så forskrækket ud: ”Så må vi gå efter din plan, Julius. Det er den bedste vi har. Og vi må allerede gøre det i morgen aften.”
Ingen kommentarer:
Send en kommentar