Slaget på Anholt

”Det er mærkeligt at tænke på, at vi faktisk går igennem en slagmark,” sagde farfar, da han og Sofie vadede hjem gennem klitterne.
”En slagmark,” spurgte Sofie, ”hvem har da kæmpet her på Anholt?”
”Danskerne,” svarede farfar. ”Og englænderne.”
Sofie så spændt på ham. Nu kom der en historie, vidste hun.
”Det er lidt mere end 200 år siden,” begyndte farfar. ”Det vil sige, at det skete dengang min farfars, farfar, far var dreng. Og dengang var der en ung mand, der Peter, Peter Buhl, som sejlede derude.”
Farfar strakte armen og pegede ud over Kattegat:
Det var mørkt, og Peter sad forrest på et skib med knap 100 mand, der roede af sted. Plask-slask-plask-slask, sagde det, når årerne ramte vandet.

DD - Drengedetektiverne

Dennis og Dylan sad på toppen af Nordbjerget og spejdede efter færgen, der forlod Anholt med en tuden.
”I morgen er det os, der vinker farvel,” sagde Dennis trist.
Dylan nikkede.
”Det har været en fed ferie. Det er bare ærgerligt, at vi ikke fik en rigtig sag.”

Bennys første flyvetur

Farfar og Sofie pustede begge to, da de nåede op på toppen af Nordbjerget ved siden af campingpladsen på øen Anholt.
”Pu-ha, det-var-en-hård-tur,” stønnede Sofie.
Farfar smilede og fortsatte ned af en lille sti.
”Ja, men-så-er-vi-også-nået-op-til helikopterlandingspladsen,” sagde han.
”Helikopterlandingspladsen? Er der en helikopterlandingsplads på Anholt?”
Farfar nikkede og stoppede ved en flad, firkantet græsplæne.
”Ja. Den er her. Og det er rigtig godt, at der kan lande helikoptere, for så kan man hurtigt komme væk fra Anholt, hvis man for eksempel bliver syg og skal på hospitalet i en fart.”

Sørøverskatten på Anholt

”Fortæl en rigtig sørøverhistorie, farfar.”

Sofie og farfar sad på Anholtsfærgens dæk og kiggede ud over vandet. Langt ude i horisonten kunne de ane land.

”Dér er Anholt. Fortæl om dengang sørøverne kom til Anholt,” fortsatte Sofie. Farfar nikkede og kiggede ud på havet som om, han kunne se historien dukke frem i bølgerne.

”Jo, nu skal du høre,” begyndte han.

”Det skete for mange hundreder år siden. Der var en dreng, der hed Anton som boede på Anholt. Antons far var en fattig fisker, der hver morgen sejlede ud på havet og hver middag kom hjem med et skuffet udtryk.