Emil blev meget skuffet, da han fandt ud af, hvad hans navn betød.
- Venlig. Jeg gider da ikke hedde noget, der betyder venlig. Jeg vil hedde noget, der betyder pirat. Eller viking, sagde han.
Endnu værre var det, at Emil egentlig også hed Christian, altså Emil Christian, selv om han bare blev kaldt Emil.
- Jeg gider ikke hedde Christian. Der er en baby ovre i vuggestuen ved siden af børnehaven, der hedder Christian, sagde han med gråd i stemmen.
Farfar rystede på hovedet.
- Det er helt forkert, det du siger, sagde han.
- Emil er et sejt navn. Bare tænk på Emil fra Lønneberg. Og Christian er et endnu sejere navn.
Emil så om muligt mere sur ud.
- Nej, det er ej. Christian er et babynavn!
Igen rystede farfar på hovedet.
- Christian er et kongenavn. Vidste du godt, at omkring halvdelen af de konger, der har været i Danmark, hed Christian. De andre hed Frederik. Og alle de der konge-Christianer, de kunne ride og kæmpe med sværd, fortalte han.
