Viser opslag med etiketten Norge. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Norge. Vis alle opslag

mandag den 24. februar 2020

Troldenes hævn

”Det er virkelig mærkeligt,” sagde tante Lea, da de sad i køkkenet og spiste tomat-fiskesuppe på vinterferiens første dag. ”Det er aldrig sket før, at sneen slet ikke er faldet. Der plejer altid at være nogle uger med sne, men i år er der ikke faldet så meget som et eneste fnug.”

Esther så ned i tallerkenen. Hun var så skuffet, at hun kunne græde. Så meget havde hun glædet sig til at stå på ski. Og så var der bare regn og brune bjerge – eller fjelde, som de kaldes på norsk.

mandag den 17. februar 2020

De to kusiner - en lille historie om forskelle mellem Danmark og Norge

Skal du til Norge med dine børn? Så vil denne lille historie om forskellene mellem Norge og Danmark være sjov at læse. 

Der var engang to kusiner, der på en måde var meget forskellige. Sunniva boede i Norge. Esther boede i Danmark.

Når Sunniva havde fødselsdag, blev kagen pyntet med det norske flag, der var rødt med et blåt kors med hvide kanter. Når Esther havde fødselsdag, kom det danske flag i kagen. Det var rødt med et hvidt kors i midten. 
 
Når Sunniva kiggede ud ad vinduet på hendes værelse, kunne hun se de høje bjerge, der kaldes fjelde på norsk. Når Esther trak sit gardin væk, kunne hun kun se flade marker.

Juleaften spiste Esther and eller flæskesteg, mens Sunniva spiste pindekød, der var en ret lavet af fårekød.