Viser opslag med etiketten Første maj. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Første maj. Vis alle opslag

tirsdag den 1. maj 2018

Første maj og uhyret

”Duft engang Sofie! Det der er da lige til at blive sulten af.”

Farfar pegede på en stor grill, hvor pølserne lå og spruttede.

Det var første maj, og parken var fuld af folk. I et stort telt talte en mand ned i en mikrofon. Noget om arbejdere og vilkår og sammenhold. Ude foran sad de voksne med store fadøl, og der var ponyridning og hoppepude til børnene.

”Kom! Vi skal have en pølse. Og så fortæller jeg dig om første maj,” sagde farfar.

”Første maj,” gentog Sofie. ”Hvad er første maj?”

Farfar slog ud med armene.

”Det her er første maj. Første maj er en fest. Med taler og sange og sjov til børnene, men det er ikke det, historien handler om. Den handler om, hvorfor vi holder første maj. Og om dengang din tip-oldefar, Aksel, var dreng.”
Farfar betalte for pølser og brød, og så satte de sig i skyggen af et træ.