Denne historie er til lidt ældre børn over 8 år.
Kristi Himmelfartsdag lå farfar og Sofie på græsplænen bag sommerhuset og kiggede op i skyerne.
”Se den der,” sagde Sofie og pegede.
”Den ligner en mand med en stor næse.”
Farfar smilede.
”Ja! Og den der… Den ligner nærmest en blomst.”
Sofie plukkede et græsstrå og gumlede lidt på det.
”Du, farfar,” sagde hun så.
”Fortæller du ikke en historie? Om Kristi Himmelfart!”
”Jo… Kristi Himmelfart er endnu en af de kristne helligdage, så du skal høre om Jesus igen. Men denne gang fortæller jeg det, sådan som pigen Sarah oplevede det.”
Farfar hev sig et par gange i skægget og begyndte:
”Sarah var cirka ti år gammel. Hendes far ejede et herberg, altså en form for hotel, og her hjalp Sarah til. En dag kom hun ind i spisestuen med et stort fad fyldt med lammekød. Rundt om et af bordene sad en gruppe mænd, og så triste ud. Nogle græd. Nogle var grå i ansigterne og nogle stirrede bare tomt ud i luften.
”Hør, hvad er der sket med jer? Hvorfor er I så kede af det,” spurgte Sarah, da hun havde stillet fadet fra sig.
”Ved du ikke det,” spurgte en af mændene.
”Jesus er død...”
