fredag den 24. november 2017

Nisserne i troldeskoven - 9. kapitel

Det var den 9. december, og det vidste Julie og Julius godt. Julius havde taget et langt lys og snittet tal ind i det.
”Så, nu kan man se, at det er den 9. december, og at der er 15 dage tilbage til juleaften,” sagde han. ”Og det skal vi holde øje med, for vi er nisser, og nisser holder styr på den slags.”
Farmor nikkede.
”Jeg er glad for at I holder fast I, at vi er de sidste frie nisser, og at vi har et særligt ansvar. Men jeg er vist nødt til fortælle noget, jeg aldrig tidligere har fortalt jer.”
Julie og Julius rykkede tættere på farmor.
”Jeg vil fortælle om dengang, jeres far og mor gik til kamp mod troldene.”
Farmor holdt en kort pause, trak vejret ind, og begyndte:  
”Ser I, jeres far og mor, Kanel og Granduft var meget forelskede. Først blev de kærester, så blev de gift, og så fik de jer. På en måde havde de det utroligt godt. De elskede at være sammen, hjalp hinanden og hyggede sig om aftenen. De legede med jer, og sørgede for jer, men der var også en skygge over deres liv. Tanken om at deres forældre var fanget i troldefængslet med den uhyggelige drage, gjorde dem fortvivlede. Så da I var blevet to og fire år gamle, besluttede de at gå til kamp mod troldene. Jeg prøvede selvfølgelig at sige til dem, at det var farligt, og at de havde jer at passe på, men jeres far sagde bare:
”Ja, mor, men vi gør det også for Julie og Julius skyld. Vi gør det for at de skal kunne leve som frie nisser.”

*

Farmor så på Julie og Julius og sagde:
”Granduft og Kanel havde bare ét stort problem – de anede ikke, hvad de skulle gøre. Hvordan skulle to nisser kunne klare sig mod en hel troldehær? Næsten hver aften sad de her, hvor vi sidder nu, og snakkede om, hvad de skulle gøre. Og imens lå I to og sov i jeres nissesenge. Og så en dag sagde Kanel, at han havde fået en ide. En god ide. Og da han fortalte den til mig, syntes jeg desværre også, at den var rigtig god…”
”Hvad var det for en ide,” spurgte Julie.
”Ja, hvad var det for en ide,” gentog Julius.
”Jeres far ville kidnappe vagttroldens datter. Og så ville han kun slippe hende fri, hvis vagttrolden hjalp med at befri jeres farfar og mormor og morfar.”
”Kidnappe, hvad betyder kidnappe,” spurgte Julie.
”At kidnappe vil sige, at man fanger nogen. Og spærrer dem inde,” forklarede farmor.
”Og vagttrolden, hvem er vagttrolden,” spurgte Julius.
”Vagttrolden er den trold, der holder vagt ved troldeborgen. Ja, han gør det selvfølgelig ikke alene, men det er ham, der bestemmer og får de andre trolde til at arbejde for sig og holde vagt sammen med ham.”
”Ville vores far og mor kidnappe vagttroldens datter,” spurgte Julie og Julius i munden på hinanden.
”Ja”, sagde farmor, ”det var planen. Vagttrolden boede i en stor hule midt inde i skoven, og det var ret nemt for Kanel og Granduft at udspionere ham. De kunne gemme sig bag træer og buske, og da de en dag blev opdaget, lod de bare som om, de var to trolde, der var ude og samle bær.

*

”Og hvad fandt de så ud af,” spurgte Julie.
”Ja, de fandt jo ud af, at vagttrolden altid havde fri om søndagen, og at hele familien sov til middag. Vagttrolden og hans kone lå inde i huset, mens deres datter sov ude i en gammel rusten barnevogn med spindelvæv.”
Farmor holdt en pause. Det lød som om, hun var lidt flov over historien.
”Og, ja, så besluttede de at snuppe troldeungen i barnevognen, mens forældrene lå og sov…”
”Nej,” sagde Julius, ”det gjorde de bare ikke.”
”Jo, sagde farmor. ”Og som sagt: Jeg syntes selv, at det var en vældig god ide. Og jeg hjalp også med at samle urterne til den sovemedicin, jeres far og mor ville give til vagttroldens datter. Men jeg kunne ikke tage med, for jeg skulle blive hjemme og passe jer. Det kunne jeg nu næsten ikke samle mig om, da først jeres forældre var gået. Da du, Julius, spurgte om du måtte få et glas mælk, sagde jeg:
”Ja, tag da bare den kælk.”
Og da du, Julie, spurgte om du måtte få en kage, svarede jeg:
”Du har da ikke grund til at klage.”
Så jeg var ikke nogen særlig nærværende farmor. Jeg havde alle mine tanker hos Kanel og Granduft.
”Bare det går godt, bare det går godt,” tænkte jeg. Alt imens tiden sneglede sig af sted. Det var som om jeg ventede i dage, selv om der faktisk kun gik nogle timer, før de kom tilbage.”
”Havde de så vagttroldens datter med,” spurgte Julius.
Farmor nikkede.
”Og jeg er flov over det, men jeg indrømme, at jeg var glad. Jeg tænkte, at nu kører det. Nu skal Kanel og Granduft bare fortælle vagttrolden, at de har hans datter, og at han skal hjælpe med at befri nisserne i troldefængslet.”
”Men så nemt gik det ikke,” spurgte Julius.
”Nej,” sagde farmor, ”så nemt gik det ikke. Og hvorfor fortæller jeg jer i morgen, for nu skal vi sove. Og hov, Julius, du skal du puste lyset ud, ellers brænder det ned på den 10. december…”


Copyright: Maria Rørbæk / http://www.godnathistoriertilditbarn.blogspot.com/

Ingen kommentarer:

Send en kommentar