fredag den 26. august 2011

Drengen, der ville være superhelt

”Far, hvordan bliver man en superhelt?”

August og far stod nede i vaskekælderen og hængte tøj på snoren.
Far smilede.
”Det ved jeg ikke, August. Mor synes sikkert, du er en helt, hvis du skræller alle kartoflerne til aftensmaden.”
”Æh, altså far, du ved godt, det ikke er det, jeg mener. Jeg mener en ægte superhelt. En, der kan flyve. Og har muller. Og kan klare alle forbryderne. Og redde folk. Som Ben 10 for eksempel. Eller Supermand.”
Far tog et par våde underbukser op fra kurven.
”Måske skal du bare have sådan et par her på… Så du bliver TARZAN. Eller sådan et håndklæde her. Rundt om skulderen med det. Så har du en kappe og kan flyve.”
Far holdt håndklædet fast med den ene hånd og løb rundt i kælderen. Håndklædet flagrede efter ham.
”Hey, ho, her kommer superfar. Er der nogle forbrydere, jeg kan fange?”
August så sur ud.
”Du driller. Det er ikke det, jeg mener.”

*

Om aftenen kunne August ikke sove.
Han lå i sengen med Tarzan-dynebetræk og kiggede på plakaterne med Ben 10 og Supermand. Og den grønne ninja-turtel-dukke.
Mor havde læst en godnathistorie om Spiderman, der fangede en ond forbryder. Det var lige præcis sådan, August gerne ville være. Stærk og god. Og hurtigere end alle andre. Men hvordan blev man en superhelt, når man bare var en almindelig dreng, der gik i 0. klasse?
”Man kan finde ud af rigtig mange ting ved at læse i bøger,” havde hans lærer sagt i dag. ”Og man kan spørge bibliotekaren, altså ham eller hende der arbejder på biblioteket, om hjælp, så man finder den rigtige bog.”
Det var måske det, jeg skulle gøre, tænkte August. Jeg kan gå på biblioteket og finde en bog om, hvordan man bliver en rigtig superhelt.
”Sådan en bog har vi desværre ikke,” sagde bibliotekaren, da August næste dag gik ind på biblioteket, mens hans mor købte ind.
”Du kan låne bøger om, hvad superhelte gør, men du kan ikke låne en bog om, hvordan du selv bliver en superhelt.”
”Nå,” sagde August, ”det var surt, for det eneste jeg vil være er en superhelt.”
Bibliotekaren så tænksomt på August. Han var en ret gammel mand. Nok lige så gammel som morfar.
”Kom med,” sagde han.
Og så fulgte han August hen til en elevator, der kørte langt, langt ned under jorden.
”Hernede har vi alle de bøger, der næsten aldrig bliver lånt ud, men som vi alligevel ikke vil smide ud. Og en af dem… Er en mærkelig bog, som du måske kan bruge til noget.”

*

Så viste bibliotekaren August vej mellem lange rækker af reoler fyldt med bøger. I loftet hang et neonrør og blinkede. Ellers var der ret mørkt i kælderen.
Bibliotekaren tog en stige og kravlede helt op til toppen af den ene reol.
”Tænkte jeg det ikke nok,” sagde han, og rakte August en lille blå bog.
”Sådan bliver du superhelt,” stod der på forsiden.
August mærkede et sug af spænding i maven. Så åbnede han bogen.
Den var tom.
Der var ikke andet end blanke sider.
”Ja,” sagde bibliotekaren. ”Det var jo det, jeg sagde. Det er en mærkelig bog. En tom bog. Det er derfor, vi ikke låner den ud. Men jeg tænkte, at du måske selv kunne skrive i den. Skriv hvad en superhelt er. Og hvordan man bliver det.”
”Jamen, jeg kan jo slet ikke skrive,” sagde August. ”Jeg er kun lige begyndt i 0. klasse.”
”Vel kan du så skrive,” sagde bibliotekaren. ”Du kan skrive børneskrift. Det er der ingen regler for. Bare skriv noget. Lige gyldig hvad. Og sådan, så du selv ved, hvad du skriver.”

*

Den aften tog August bogen med i seng.
”Bare skriv hvad en superhelt er,” havde bibliotekaren sagt.
August havde taget en blå kuglepen med. Forsigtigt lavede han noget, som voksne måske bare ville kalde krusseduller, men som August vidste var skrift. Børneskrift.
’Superhelte er seje,’ skrev han.
’Superhelte kan noget, som andre ikke kan. De kan for eksempel være helt vildt stærke. Eller helt vildt gode til at flyve. Eller også kan de springe fra et hus til et andet. Eller klatre på mure ligesom spiderman.”
August så ud i luften.
’Superhelte redder andre. De hjælper, hvis nogen er i knibe. Bare jeg var en superhelt.’

*

De næste dage gjorde August alt, hvad han kunne for at forvandle sig til en superhelt. Han øvede sig på at springe fra hus til hus, eller det vil sige, han begyndte med at hoppe fra brændeknude til brændeknude nede i haven. Han lavede flyvetræning, hvilket i første omgang indebar, at han sprang ud fra en stol og baskede med begge arme uden rigtig at komme op i luften. Og han prøvede at klatre på mure, men det gik kun på den gamle dør, der lå ned i haven.
’Æv, det går ikke,’ tænkte August. ’Jeg bliver nok aldrig en superhelt.’
Han var lige ved at opgive, men så skete der noget.

*

Det var om søndagen. August og hans familie var taget til stranden.
”Du skal have svømmevinger på, hvis du vil bade,” sagde August mor.
Det ville August egentlig gerne, men vandet var koldt. Iskoldt. Man skulle ikke tro, det var sommer.
”Jeg går ud og kigger på badebroen,” sagde August.
”Okay,” sagde mor, ”men behold svømmevingerne på. Så flyder du, hvis du falder i vandet.”
August tog nogle store sten, der lå inde på bredden, og kastede dem ud fra bådebroen.
Plump! Plask! Sagde det. Og så sprøjtede vandet op.
”Sjov. Sjov,” sagde en lille pige, der var kommet ud på broen. Hun så ikke ud til at være meget ældre end August kusine, og hun var ikke engang to år.
August blev ivrig. Det var skægt at kaste endnu større sten i, så det sjaskede endnu mere.
”Sjov, sjov,” sagde pigen igen og pegede. Hun var gået helt alene ud på broen. Der var ingen voksne med hende.
August var på vej ind for at hente flere sten, da han pludselig hørte et enormt plask bag sig. Meget højere end når stenene røg i. Han vendte sig om, og så at pigen var faldet i vandet. Hun sprællede med arme og ben, men sank alligevel ned under vandet.
”Mor, mor, pigen er faldet i vandet,” skreg August. Men mor hørte ikke noget. Hun var helt optaget af sin bog.
”Hjælp. Hjælp. Pigen er faldet i vandet,” skreg August.
Så kom han i tanker om to ting:
”Superhelte redder andre. Og man flyder med badevinger.”
I et spring hoppede August i vandet. Det var iskoldt. Pigen spjættede stadig med arme og ben, og hun havde hovedet under. August greb fat under hendes arme og hev hende op. Hun spyttede vand ud og trak vejret ind.
”Bare tag det roligt,” sagde August. Mens han holdt fast i pigen, sparkede han med benene, så han svømmede ind mod land. Til sidst var der så lavt, at han kunne gå og hale pigen med sig.
Nu kom flere voksne løbende. Mor og to fremmede mænd.
”Lisa, Lisa, faldt du i vandet. Og blev du reddet af drengen,” råbte den ene mand. Så tog han pigen op i sine arme og knugede hende ind til sig.
”August, August, hvor vildt. Du reddede pigen,” sagde August mor, inden hun knugede ham ind til sig.
”Hvor fantastisk. En helt. En rigtig helt,” sagde den anden mand. ”Dig vil jeg gerne skrive om i avisen, for jeg er nemlig journalist.”

*

Og sådan gik det til, at der næste dag kom et stort billede af August i den lokale avis.
’August – en rigtig helt,’ stod der på forsiden.
Da August skulle i seng, tog han både avisen og bogen om, hvordan man blev en superhelt, med.
Far kyssede godnat.
”Så, August, så behøvede du slet ikke at spørge mig, hvordan man bliver en helt. Du blev det bare selv,” sagde han.
”Tjoh, en helt måske. Men jeg vil jo være en superhelt. En der kan flyve og har muller,” sagde August.
”Ja, men hvad var det du sagde, du havde skrevet i bogen. Skrev du ikke, at superhelte  redder andre. At de hjælper, hvis nogen er i knibe. Og var det ikke det, du gjorde? Og du kunne noget, som ingen andre kunne lige der: Du kunne springe i vandet og du kunne svømme med dine svømmevinger. Jeg er stolt af dig August.”
Da August lå alene tilbage på værelset var han glad. Men også lidt skuffet. Han havde stadig hverken fløjet eller fået kæmpe muller.
Men pludselig hørte han noget, der bankede på ruden. Han stod op og gik hen til vinduet, og da han kiggede ud, var han lige ved at få et chok. For uden for hans vindue hang supermand.

*

Da August havde åbnet vinduet, begyndte supermand at tale til ham:
”Hej August, jeg hører, at du er en helt. Du reddede en. Og ved du hvad, nu skal du få lov til at blive en rigtig superhelt. Kom med mig.”
Og så gav supermand August en dragt, hvor der stod Super-August og hele natten fløj de rundt over byens tage. Sprang fra bygning til bygning og øvede sig på at spænde deres kæmpe muller.
Da solen brød frem over byens tage, sagde supermand:
”Nu skal du hjem, August. Hjem og sove de sidste timer inden, du bliver vækket. Nu har du prøvet at være en rigtig superhelt. Prøv så at bliv ved med at være en rigtig helt, der tænker på andre og redder nogle, der er i knibe.”
”Hvordan kan jeg gøre det,” spurgte August.
”På mange måder,” svarede supermand.
”Der var engang en dreng, der gik i en skole, hvor alle de andre mobbede en pige. De smed bananskræller efter hende og råbte at hun var en abe. Pigen var så ked af det, at hun græd hver dag, når hun kom hjem fra skole, og der var ingen, der turde sige til drengene, at de skulle lade være med at drille pigen. De fleste var med til at drille, fordi de selv var bange for at blive drillet. Men så var der en dag en, der hed Bo, der sagde, at han syntes det var supertarveligt og dumt. Og så var der også flere andre, der turde sige, at de heller ikke ville være med til at drille. Så Bo var også en helt, og han fik også lov til at være superhelt for en nat.”
Da August havde vinket farvel til supermand og igen lå i sin seng, skrev han i bogen:
”Vær en helt. Og bliv en superhelt.”

 Tak til August på 6 år, der gerne ville høre en historie om en dreng, der forvandlede sig til en superhelt.
Copyright: Maria Rørbæk / http://www.godnathistoriertilditbarn.blogspot.com/


Tak til Magnus Albertsen Kjærbro på 6 1/2, der har tegnet drengen, der ville være superhelt. Hvis du selv vil tegne noget til denne blog, så send din tegning til mariaroerbaek@hotmail.com

19 kommentarer:

  1. Tusinde tak for en dejlig godnathistorie.. har lige læst den for mine drenge på 5 og 7 år og der var HELT stille imens :0)

    Det er bestemt ikke sidste gang vi låner en historie her fra din blog :0)

    Mvh Nanna

    www.troldemutter.blogspot.com.

    SvarSlet
  2. Dejligt at høre, at historien kan skabe ro før sengetid... : ) God fornøjelse med flere historie - og tak for respons.
    Maria Rørbæk

    SvarSlet
  3. Fantastisk historie og min søns favorit :)

    Martin

    SvarSlet
  4. Kære Martin,
    Tak for respons - og dejligt at din søn kan lide historien.

    Maria Rørbæk

    SvarSlet
  5. Hej Maria
    Tusind tak for historien. Den var virkelig god. Den afstedkom lige en lidt længere snak med min 7-årige søn om mobning og det at være en god kammerat.

    SvarSlet
  6. Hej Mrlance, dejligt at høre at historien lægger op til en samtale. Tak for respons. Mvh Maria Rørbæk

    SvarSlet
  7. Tak for den historier. Den var meget meget god.
    Arseniy 7 år.


    SvarSlet
  8. Dejligt at høre, Arseniy. Jeg håber også, du finder andre historier på bloggen, som du kan lide. Gode hilsner Maria

    SvarSlet
  9. Hej Maria. Supergod historie. Mine børn har lige hørt den med stor interesse. Hilsen Jacob Tanggaard

    SvarSlet
  10. Hej Jacob, dejligt at børnene kan lide historien. Jeg håber, at de finder mere, de kan lide herinde på bloggen. Gode sommerhilsner Maria

    SvarSlet

  11. Jeg takker mange gange for historien, men jeg kunne se at der er en stavefejl i teksten..


    ”Sjov. Sjov,” sagde en lille pige, der var kommet ud på broen. Hun så ikke ud til at være meget ældre end August kusigne, ( skal der ikke stå kusine ) ;)

    SvarSlet
  12. Andreas og Thea siger godnat og mange tak for en super historie :)

    SvarSlet
  13. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  14. Min dreng på næsten 2år, røg lige i, lyttede og da den nåede mod enden, var han væk. Tak for en god historie 👊

    SvarSlet
  15. Min lille pige på 6 (0.klasse) var helt væk i historien. En dejlig rolig slutning. Tak for det.

    SvarSlet
  16. Godt at høre at børnene kan lide historien.

    SvarSlet
  17. Det er min søn August, der for 9 år siden ønskede at høre en historie om en superhelt. Han er i dag 15 år og en stor helt i sin lillesøsters øjne (hun er 4 år). Her til aften læste jeg historien for hende, og hun synes, det er helt fantastisk at høre en historie om hendes helt egen superhelt <3

    Endnu en gang tak for historien :-)

    SvarSlet
  18. Det var den bedste historien nogensinde.
    Hilsen Matti på 5 år 😊

    SvarSlet
  19. Mine drenge på 3 og 5 er helt vilde med denne historie, og vi læser den igen og igen. Vi synes den er så spændende, sød, sjov, lidt rørende og bare rigtig helte-agtigt! Tusind tak for at dele historien med andre små drenge, der drømmer om at blive superhelte 🙏🏻😊

    SvarSlet