fredag den 24. november 2017

Nisserne i troldeskoven - kapitel 19

Den 19. december om morgenen vågnede Julius med en slem hoste. Hans øjne var blanke og panden brandvarm.
”Åh, nej,” sagde Julie, ”du har feber. Og jeg har det faktisk også skidt-”
”Det er skrækkeligt,” sagde farmor, ”I skal jo befri nisserne inden juleaften, men nu er I nødt til at blive i sengen!”
Den 20., 21. og 22. december gik. Først den 23. var Julie og Julius raske nok til at drage af sted.
”Så, farmor, nu er det nu. Vi tager af sted for at befri din mand, vores forældre og vores mormor og morfar,” sagde Julie med en klump i halsen. Så gav de begge farmor et kram. Hun havde tårer i øjnene.
”I kommer tilbage. Jeg véd, I kommer tilbage,” sagde hun.

*

Nede ved vagttroldens hule, gemte de sig igen bag et træ, og ventede til vagttrolden kom ud med kurs mod værtshuset. Endnu engang smadrede Julius en rude, og lukkede dem ind i den klamme hule, hvor der ikke lugtede bedre end sidst.
Julie fiskede den grønne vagtdragt med de blå V’ er op af dragkisten, og Julius tog huen med fjer.
Så skyndte de sig ud.
”Han er høj, ham vagttrolden,” sagde Julie, da de gemte sig bag nogle træer. ”Den dragt kan jeg da slet ikke have på. Den er alt for lang på benene.”
”Ja, ja selvfølgelig,” sagde Julius, ”men vi skal jo klæde os ud som én stor voksen trold. Kom, hop op på mine skuldre.”
Et par gange gik der klummer i den. Julie væltede ned fra Julius, og måtte kravle op igen. Men da de havde øvet sig lidt, gik det fint, og de tog vagtdragten med blå V´er på. Julie satte huen med fjer i toppen op på hovedet. Og så gik de af sted med kurs mod troldeborgen.
’Bare det nu går godt,’ tænkte Julius, mens han gik af sted med Julie på skuldrene. Han turde slet ikke tænke på, hvad der ville ske, hvis det gik galt.
Gennem et hul mellem to knapper i vagtdragten, fik Julius øje på den store, sorte troldeborg, der tårnede op foran dem. Der var to spir med sorte flag, som vajede i vinden. Klokken var 19, kunne han se på sit ur – hvis de var taget afsted inden, de blev syge, havde de haft fem dage – nu havde de kun fem timer.

*

”Hey, Julius, har du set det skilt dér? Hvorfor tror du, der er sådan et skilt,” spurgte Julie pludselig.
”Schyy, Julie, du må ikke snakke til mig. Der er ingen, der må opdage, at vi er to,” svarede Julius. Så fik han også øje på det skilt, Julie snakkede om. Det forestillede et troldebarn, men der var sat et kryds over.
’Børn forbudt’, stod der på det næste skilt.
Og: ’Småkravl ingen adgang.’
’Hmm., det var da noget underligt noget,’ tænkte Julius.
Så hørte han en stemme bag sig.
”Halløj, kollega, skal vi følges.”
Julius mærkede, hvordan Julie klemte ham på halsen med benet.
’Hun vil nok have mig til at dreje rundt,’ tænkte han, så det gjorde han.
”Goddag, goddag, kollega,” hørte han Julie sige over sig. ”Så skal vi på tjans igen.”
”Ja, og vi kan da følges hen til troldeborgen. Er du ny? Jeg synes ikke, jeg har set dig før.”
”Jeg synes heller ikke, jeg kender dig. Vi må være kommet på forskellige tidspunkter,” svarede Julie.
Julius kunne mærke en sveddråbe trille ned af armhulen. Bare den anden ikke spurgte Julie om et eller andet, hun ikke kunne svare på. Noget, der ville afsløre, at hun ikke var en trold, og slet ikke en vagttrold.
”Se, der er sørme sat mange skilte op om de småkravl, de ikke vil have ind i troldeborgen. Det duer selvfølgelig heller ikke med sådan nogle rollinger, men jeg har nu hørt, at der er nogle unge piger i køkkenet. Det er vist mest drenge, de er bange for,” sagde dén vagttrold, der nu havde slået følge med Julie og Julius.
”Ja, det kan du have ret i,” sagde Julie oven over Julius.

*
Jo nærmere de kom troldeborgen, jo mere nervøs blev Julius.
’Bare hun nu husker at tage fjerene ud af huen,’ tænkte han, men han kunne jo ikke sige noget. For hvert et skridt han tog, hamrede hans hjerte mere og mere.
’Tag nu de fjer af, tag nu de fjer af,’ tænkte han.
”Nå, jeg tager lige fjerene af,” sagde Julie – som om hun kunne tænke hans tanker.
”Ja, jeg ville se om du gjorde det af dig selv. Jeg blev helt mistænkelig, fordi jeg ikke havde set dig før, men så er du altså en rigtig vagttrold, kan jeg forstå,” sagde følgesvenden.
Nu nåede de helt hen til troldeborgen, hvor der var en stor sort port. En sort trold med ridderrustning stak hovedet ud af et hul.
”En ad gangen, en ad gangen. Vi skal høre om I kan kodeordet,” sagde han.
Julius stod bomstille og lod den anden gå frem.
Pludselig følte han sig helt sort i hovedet. Han kunne slet ikke huske, hvad kodeordet var.
’Åh, åh, bare Julie kan huske det,’ tænkte han.
”Næste,” råbte trolden i ridderdragten.
Julius gik frem, mens han bad til at Julie ville sige det rigtige kodeord.
”Og hvad er kodeordet,” spurgte trolden.
Et øjeblik var der tavst.
’Åh, nej, hun har også glemt det,’ tænkte Julius.
Så talte Julie:
”Ned med nisserne, selvfølgelig,” sagde hun.
”Jep, kom ind.” Vagten åbnede porten og Julius gik ind. Tæt fulgt af deres følgesvend.

*

”Godt I kom, men hvorfor kommer I to på samme tid,” spurgte trolden.
”Det ved jeg ikke. Det er bare min tur til at overtage vagten, nu her klokken kvart over syv,” sagde den anden.
Julius var helt blank. Han anede ikke, hvad han skulle svare. Og det var jo også Julie, der skulle gøre det. Først var hun bare tavs.
”Hvorfor er du så kommet nu,” gentog trolden.
”Jeg skal hjælpe nede i køkkenet. Det er en hemmelighed, hvad jeg skal gøre,” svarede Julie.
”Nå, nå, det er da ellers kun noget for tøser. De eneste børn, der får lov at være her på troldeborgen, fordi man ikke kan bede voksne trolde om at gøre den slags arbejde,” sagde trolden.
”Ja, men nu skal der altså bruges en stærk voksen trold til noget meget vigtigt. Hvad må jeg ikke fortælle,” sagde Julie.
”Nå, men så må du vel hellere komme af sted,” svarede trolden fornærmet.
Julius anede ikke, hvilken vej, han skulle gå. Gennem hullet mellem knaphullerne kunne han se, at der var en lang gang, der både førte til højre og til venstre.
Han tog chancen og gik til venstre.
”Hov, hov sagde du ikke lige, at du skulle ned i køkkenet,” spurgte trolden.
”Jo,” svarede Julie, ”jeg skal bare lige tisse.”
Med ryggen til de andre trolde, tissede Julius ud på gulvet. Så gik han tilbage ad gangen mod højre. Da de var kommet rundt om hjørnet, stoppede han op.
”Hop ned, Julie, og find usynlighedsdrikken. Hurtigt,” sagde Julius. Og hurtigt gik det. Julie fandt flasken, de drak begge to og så… så forsvandt Julie. Lige for øjnene af Julius. Dér hvor hun havde stået før, kunne han se lige igennem og hen på væggen. Og da han kiggede på sine egne hænder, var de også væk. Det var utroligt heldigt for øjeblikket efter drejede en trold om hjørnet, og gik lige forbi dem.
”Kom,” hviskede Julie, da trolden var drejet om hjørnet. ”Så har vi kurs mod køkkenet.” Julius nikkede og kiggede på sit ur. Der var fire timer tilbage til den 24. december.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar