torsdag den 23. januar 2014

Fedthalemusen

- Du lyver. Der findes overhovedet ikke fedthalemus.
Jakob så vredt på Jonas. De to drenge sad sammen på taget af børnehavens legehus, og Jonas var ved at fortælle om hans julegave. Den mest fantastiske julegave, han nogensinde havde fået.
- Jo, der gør, svarede Jonas lige så vredt.
- Der findes fedthalemus. Og jeg har fået én. Og den hedder Fie.
- Løgnhals, hvæsede Jakob og kravlede ned fra taget.
Jonas råbte efter ham:
- Jeg er ikke nogen løgnhals.
Dét gentog han om eftermiddagen, da mor havde hentet ham, og han var kommet hjem på værelset.
- Jeg er ikke nogen løgnhals, vel Fie, sagde han og tog den lille, søde mus op af buret. Hun lå med lukkede øjne i hans hånd, og gassede sig, mens han kløede hende på maven.
- Du er bare den sødeste, dejligste fedthalemus, og det er rigtigt, at jeg har fået dig i julegave, sagde han og kyssede hende på maven.
- Moar, må jeg ikke nok tage Fie med hen i børnehaven, så Jakob og de andre drenge kan se, at det er rigtigt, at jeg har fået en fedthalemus, spurgte Jonas.
Mor rystede på hovedet:
- Nej, Jonas, det må du altså ikke. Man må ikke have dyr med i børnehaven.
- Rengøringsdamen har da en kat, som hun tager med, sagde Jonas.
- Ja, men rengøringsdamen kommer først, når børnene er taget hjem, og der må altså ikke være dyr i børnehaven om dagen, sagde mor.

*

Næste dag blev Jonas drillet igen.
- Jakob siger, du lyver. Du siger du har fået en fedthalemus, men der findes ikke fedthalemus, sagde Anna K.
-  Hvad er det for noget vrøvl med, at din mus har en fed hale, spurgte Sarah.
- Jo, prøvede Jonas at forklare.
- Det er en fedthalemus, og fedthalemus har tykke haler, for så kan de klare sig med fedtet på halen hvis de pludselig ikke får noget mad. Det har min mor selv sagt. Det er ligesom, hvis vi gik rundt med et kæmpestort køleskab på ryggen.
- Jeg tror slet ikke, du har nogen mus, sagde Sarah. Jeg tror, du lyver.
*

Om eftermiddagen tog Jonas Fie op af buret. Kyssede hende på snuden og kløede hende på maven. Når han lagde hende på ryggen, blev hun helt salig. Gassede sig og faldt hurtigt i søvn. Når han vendte hende om på maven, kom der liv i hende igen, og hun kravlede på hans hånd.
- Fedthalemus falder i søvn, når man lægger dem på ryggen, havde hans mor forklaret.
- Du er bare så sød, Fie. Du er den sødeste fedthalemus i verden, sagde Jonas.
Næste morgen spurgte han igen om, han ikke nok måtte tage Fie med i børnehave.
- Nej, har jeg sagt. Det må du ikke, svarede hans mor.

*

Og så besluttede Jonas, at han ville gøre det alligevel. Uden at moren opdagede det.
- Jeg skal bare lige sige farvel til Fie, sagde han, da han havde fået flyverdragen og huen på. Så gik han ind på værelset, tog Fie op af buret, og lagde hende på ryggen nede i flyverdragtens lomme. Så lå hun helt stille, mens han aede hende med pegefingeren.
Henne i børnehaven gik Jonas direkte ud på badeværelset uden at tage flyverdragten af.
- Hvad laver du, spurgte hans mor.
- Vasker hænder, selvfølgelig, svarede Jonas.
Så tog han Fie op af lommen, lagde hende på ryggen i hjørnet bag toilettet, dækkede hende med noget toiletpapir og skyndte sig ud til sin mor.
- Jeg har vasket hænder med sæbe, sagde han og tog flyverdragten af. Bagefter fandt han en stor klovnedragt i udklædningskassen. Den havde kæmpe store lommer, og det var nemt at smutte ud på toilettet, samle Fie op og lægge hende ned i klovnedragten.

*

- Hej, Jonas, skal vi lege, spurgte Jakob.
Jonas nikkede.
- Ja, og jeg har noget, jeg skal vise dig. Kom med ind i puderummet.
De fleste børn var i gang med at lave modellervoks, så der var helt fredeligt i puderummet. Jonas lukkede døren.
- Se, her, sagde han. Kan du se, hvad jeg sagde: Jeg har en fedthalemus. Og den hedder Fie.
Jonas tog Fie op af lommen.
- Orv, den er sej, udbrød Jakob.
- Må jeg prøve at holde den?
Jonas nikkede og lagde Fie ned i Jakobs hånd.
- Hun kan rigtig godt lide, når du aer hende, sagde han.
Så kom Anna K ind i puderummet.
- Hvad laver I, spurgte hun.
- Det er rigtig nok. Jonas har en fedthalemus. Han løj slet ikke, sagde Jakob.
- Kom og se, den er rigtig sød.
Nu kom Fie over til Anna K. Hun gav Fie et kys mellem øjnene.
 - Nårh, du er kær, sagde hun.
Anna K vendte Fie om på maven. Dét fik hende til at vågne op.
 - Prøv at lade hende gå lidt. Sæt hende ned på gulvet, foreslog Jakob.
I det samme gik døren op.
Pædagogen Karl kom ind.
- Hvad laver I, spurgte han.
- Ikke noget, svarede Anna, der lige havde sat Fie ned på gulvet.
Alle børnene så på Karl.
- Vil I ikke være med til at lave modellervoks, spurgte han. Så lidt sagde han. Ikke mere end det. Og da han havde snakket færdig, så Jonas ned igen. Ned på gulvet, hvor Fie havde været for et øjeblik siden. Nu var hun væk.
- Øh…. Nej, tak, sagde børnene i munden på hinanden.
- Godt, så går jeg ud til de andre, sagde Karl og lukkede døren efter sig.
*

- Hvor er Fie, spurgte Jonas. Vi må finde hende.
Og så begyndte de ellers at lede efter hende. Jonas løftede alle puderne op. Jakob kiggede i kassen med legoklodser. Anna K søgte mellem bamserne, men der var ingen Fie.
- Vi skal altså finde hende, sagde Jonas.
- Vi må hellere sige det til de voksne, foreslog Anna K.
- Nej, de bliver så sure så sure. Min mor sagde, at jeg ikke måtte tage hende med. Man må slet ikke have dyr her i børnehaven, svarede Jonas.
- Rengøringsdamen har da en kat, sagde Anna K.
- Ja, men hun kommer først, når alle børnene er taget hjem.
Jakob og Jonas og Anna K fortsatte med at lede efter Fie.
De kiggede i kasserne med magneter. De ledte mellem bilerne. De flyttede rundt på alle dukkerne i dukkekrogen for at se om, hun skulle have gemt sig nogen steder der.
- Hvad er det I har gang i? Leder I efter noget, spurgte Karl.
- Nej, nej, nej. Eller jo. Vi leger tampen brænder. Vi leder efter… vi leder efter et tøjdyr, sagde Anna K.
- Nå, det er da dejligt, I leger så godt, sagde Karl.

*

Jonas blev mere og mere nervøs.
- Hvad med rengøringsdamens kat. Tror du den æder Fie, spurgte han.
Jakob og Anna K så nervøse ud.
- Det ved jeg ikke, sagde Anna K. Katte æder da mus, gør de ikke?
Det blev samlingstid, og frokosttid og sovetid for de små, men Fie dukkede ikke op. Heller ikke da de skulle på legepladsen om eftermiddagen.
- Skal vi ikke fortælle det til de voksne, spurgte Anna K.
- De bliver så sure, så sure, svarede Jonas bekymret. Især min mor.
Da de første børn begyndte at blive hentet, var Fie stadig forsvundet. Jakobs far kom i bil, og tog Jakob med.
- Jeg håber virkelig du finder Fie, sagde Jakob, inden han gik.
Anna Ks mor hentede Anna K på cykel.
- Du skal finde Fie. Det er farligt med den kat, hviskede Anna K til farvel.
Jonas havde helt ondt i maven. Tænk hvis der var sket noget med Fie. Søde, søde Fie. Tænk hvis der for eksempel var faldet et eller andet tungt ned over hende.
Til sidst var Jonas det eneste barn, der var tilbage i børnehaven.
- Nu kommer din mor nok snart, sagde Karl venligt.
- Kommer rengøringsdamen i dag, spurgte Jonas nervøst.
- Ja, det gør hun da hver dag.
- Har hun sin kat med?
- Ja, det har hun da hver dag.
Jonas fik mere og mere ondt i maven. Gad vide hvor sur, hans mor ville blive?

*

Endelig kom mor.
- Hej, skat, dejligt at se dig, sagde hun og kyssede Jonas på kinden.
- Se, hvad jeg har købt til Fie. Nogle lækre gulerødder. Dem tror jeg godt hun kan lide, sagde mor.
Så begyndte Jonas at græde. Tårerne trillede ned af kinderne på ham.
- Jamen, Jonas dog, hvad er der galt, spurgte mor.
- Ikke noget, jeg vil ikke fortælle det, sagde Jonas.
- Jo, kom nu, skat.
- Nej, jeg vil ikke. Jeg fortæller det aldrig.
Nu kom Carl også ud i garderoben.
- Hør, hvad er der galt, Jonas, spurgte han.
Jonas sagde ikke noget. Han bare græd og græd.
- Bare fortæl det, skat. Jeg lover, jeg ikke bliver sur, sagde mor.
- Det er Fie. Jeg har taget Fie med i børnehaven. Og nu er hun væk, græd Jonas.
- Har du taget Fie med i børnehaven, spurgte mor overrasket.
Jonas nikkede, mens han blev ved med at græde.
- Hun har været væk hele dagen. Jeg ved slet ikke, hvor hun er, græd han.
- Og måske bliver hun ædt af rengøringsdamens kat.
- Tag det nu roligt, sagde Karl, der havde hørt det hele.
- Vi kan jo sige til rengøringsdamen, at hun ikke skal tage katten med.
- Ja, men det bedste er jo at finde Fie. Lad os tænke os om. Hvor mon hun allerhelst vil være her i børnehaven, spurgte mor.
- I hvert fald ikke mellem puderne eller bilerne eller dukkerne eller magneterne, for der har jeg kigget, sagde Jonas.
- Jeg tror, hun er i køkkenet, sagde mor. Jeg tror, hun spiser. For hun elsker jo at spise. Hun er jo en rigtig fedthalemus.
Jonas så opmærksomt på hende. Tørrede tårerne væk med hånden.
- Det kan du have ret i, sagde han.
- Kom, jeg låser op til køkkenet, udbrød Carl

*
.
Alle tre gik ud i køkkenet. Først var der ikke noget at se. Altså ikke andet end køleskabet, komfuret og stativet med glas og kopper. Men så åbnede Carl køkkenskabet. Og nede i hjørnet sad Fie lige så stille og gumlede på en agurk.
Jonas blev så lykkelig, da han så hende. Så var der altså ikke faldet noget tungt ned over hende.
Mor tog en gulerod op af posen, og rakte den frem mod Fie. Det var vist lige noget for hende, for hun kravlede væk fra agurken og hen til guleroden.
- Værsgo, skat, her har du din fedthalemus, sagde mor, og rakte Fie til Jonas.
Han kyssede hende mellem øjnene og aede hende på maven.
- Dejlige, dejlige Fie. Undskyld at jeg tog dig med i børnehave. Undskyld at du forsvandt fra mig. Hvor er det godt, du kom tilbage, sagde han.
- Og hvor var det godt, at du fortalte det til mig, så jeg kunne hjælpe dig, sagde mor.
Jonas tog aldrig mere Fie med i børnehave. Men der var heller ikke flere, der kaldte ham løgnhals.

Tak til Maren Utthaug, der gav inspiration ved at fortælle mig om hendes fedthalemus.
Copyright på "Fedthalemusen": Maria Rørbæk, http://www.godnathistoriertilditbarn.blogspot.com/

6 kommentarer:

  1. Rygtet om fedthalemusen har spredt sig, og efter at have læst historien om den her fedtmus kan jeg godt forstå hvorfor. Rød historie du har skrevet. Desværre har jeg ikke nogen børn selv, men heldigvis kan man anbefale til andre. Så det vil jeg gøre.

    SvarSlet
  2. Rigtigt dejligt fortælling! Sendte min fætter og kusinde direkte hen til drømmeland! - Tusind tak for det! Ps. de elsker utroligt meget dine fortællinger og eventyr! Så fortsæt endeligt med det! :D

    SvarSlet
  3. Selv tak Ayaanle Jame - og dejligt at din fætter og kusine blev sendt til drømmeland med historien i baghovedet... : )

    SvarSlet
  4. Hej. Jeg synes, den er god. Den fik mig først til at være ked af det, men så da han fandt Fie i skabet, blev jeg glad igen. Dejlig historie. Kærlig hilsen Isabella (6 år)

    SvarSlet
  5. Hej Isabella, dejligt at du kunne lide historien. God fornøjelse med de andre historier på bloggen.

    SvarSlet
  6. Hej
    Jeg har næsten læst alle dine historier til mine børn og vi har været så glad for dem. Rigtig dejlige fortællinger. Mange tak for dem.
    V. H. Fra Omar og hans 3 børn

    SvarSlet