Nisserne i troldeskoven - 2. kapitel

Det var den 2. december, men det vidste Julie og Julius ikke.
I køkkenskabet lå kun nogle brødkrummer og en rynket kartoffel.
”Åh, nej,” sagde Julie, ”vi bliver nødt til at købe ind.”
Farmor rettede på hendes paryk.
”Ingen må se din nissehue. Og dig, Julius… Grovgnasker, mener jeg… Lad mig lige hive i din hale. Fint, den sidder fast i bukserne.”
Farmor åbnede sin sorte pung og fandt tre sølvmønter frem.
”Sådan, Luskebuks. Pas godt på dem,” sagde hun.
Julius og Julie skubbede trædøren til side og gik ud af hulen. Der var bidende koldt, og de svøbte de grå troldeklæder tæt omkring sig.
”Vi ses. I skal nok komme tilbage,” sagde farmor. Det sagde hun altid.

*

Julie og Julius stred sig frem gennem vinden. Støvlerne og troldehalerne satte aftryk i sneen.
”Bare træk vejret ind gennem munden. Så lugter det ikke så klamt,” hviskede Julie, da de nærmede sig troldemarkedet. Her var fyldt med små boder, hvor man kunne købe alt muligt. Døde katte, der hang med hovederne ned ad. Sorte stearinlys. Spindelvæv til at hænge op i troldehulerne. Flere steder var gamle, tykke troldekoner i gang med at kokkerere ved sorte gryder, der hang over ildstederne.
- Goddag, troldebørn. Skal I ikke have en suppe. Der er både frølår og edderkopper i, sagde en gammel trold med vorter på næsen.
Julius rystede på hovedet. Han havde engang været nødt til at spise en levende edderkop, fordi en trold havde delt dem gratis ud på markedet – og det ville have virket alt for underligt, hvis han ikke havde taget imod den. Den havde kildet i halsen, og i mange uger efter havde Julius nægtet at tage med på markedet.
”Kom, herover er der noget, vi kan købe,” sagde Julie og hev fat i Julius. Ovre i grønsagsboden var der flest rådne æbler og græskar udskåret som uhyrer, men nede i bunden af bunken fandt hun også nogle friske æbler.
”Hvis bare I venter, skal de nok rådne,” sagde grønthandleren.

*

Julius og Julie kiggede sig godt for, og ved fælles hjælp fandt de både friske æg, brød, der var sat ned, fordi det ikke var muggent, nødder, kød og fisk. Alt sammen noget, der gik an i en nissemund.
”Så, nu bliver farmor glad,” sagde Julius.
”Glad,” udbrød en sælger, der havde hørt, hvad han sagde.
”Du prøver vel ikke at gøre din farmor glad. En rigtig trold er ond, ved du. Vil du ikke gerne være en rigtig trold?”
”Jo, jo,” nikkede Julius forskrækket.
Julie kom ham til hjælp:
”Selvfølgelig vil han det. Han snakker bare ikke så godt. Gal, mente han. Du vil gøre farmor gal, ikke Grovgnasker.”
”Jo Luskebuks,” svarede Julius, ”jeg tager de her æg og kaster i hovedet på farmor.”
”Nå, nå, det var bedre,” sagde sælgeren fornøjet.
Julie hev fat i Julius, og sammen stred de sig vej tilbage til nissehulen.

Farmors ansigt lyste af lettelse, da de dukkede op i døren.
”Det var godt søde børn. I kom tilbage. I kommer altid tilbage,” sagde hun.
 Copyright: Maria Rørbæk / http://www.godnathistoriertilditbarn.blogspot.com/