mandag den 17. juni 2013

Heksehjerte kapitel 1

Her begynder den nye højtlæsnings-roman 'Heksehjerte' i ti kapitler. 
Find indholdsfortegnelsen her: 
http://godnathistoriertilditbarn.blogspot.dk/2013/06/heksehjerte-indholdsfortegnelse.html
”Lad mig være alene med Julie og Jonas.”
Farfars stemme var så lav, at tvillingernes mor måtte læne sig ind over hospitalssengen for at høre ordene.
”Ja, jo, selvfølgelig,” sagde hun og så på de to børn.
”Er det okay med jer? At være alene med farfar?”
Julie så lidt nervøs ud. Hun ville helst gå med mor, det var så mærkeligt med farfars sygdom.
Jonas gik derimod et skridt frem og greb farfars ene hånd, der lå hen over dynen.
”Sæt dig på den anden side, Julie,” sagde Jonas.
Da hun satte sig på stolen, rakte farfar ud. Hans hånd var knoglet og tør, men Julie holdt godt fast.
”Børn,” sagde farfar.
”Jeg er gammel. Jeg skal snart dø.”
Det lød som om, han pressede hvert ord ud.
”Eventyrlandet… Eventyrlia… Det findes. Alt, hvad jeg har fortalt, er sandt. I må derind, børn. Find Abos. Find ham før… Og nøglen. Nøglen er i kassen under sengen.”
Jonas lænede sig ind over dynen.
”Nej, farfar, du skal ikke dø!”
Julie kyssede farfars tørre pande.
”Bliv hos os.”
I det samme gik døren op. En sygeplejerske kom ind.
”Så børn, nu kan jeres farfar ikke mere. Han skal hvile sig nu.”
”Nej!”
Julie klemte farfars hånd.
Den gamle mand smilede ganske lidt og lukkede øjnene.
”Dejlige børn. Hun har ret. Jeg er træt nu. Men husk Abos. Find Abos…”
Næste dag græd Julie og Jonas far, da de kom ned til morgenbordet.
Moren sprang op fra bordet og greb deres hænder.
”Det er farfar. Farfar er død.”
De næste dage var mærkelige. Far græd næsten hele tiden. Mor gik rundt med røde øjne.
”Skal vi så aldrig mere se farfar,” spurgte Julie.
”Skal farfar aldrig mere fortælle os historier?”
Mor strøg hende over håret.
”Nej, lille skat. Sådan er det, når man er død.”
Jonas sagde næsten ingenting. Først da der var gået en uge, og de havde begravet farfar fra kirken for enden af vejen, kom han ind på Julies værelse.
”Husker du hvad farfar sagde til os? Om eventyrlandet? Og Abos? Og nøglen under sengen?”
Julie nikkede.
”Ja, men det var noget underligt noget at sige.”
Jonas nikkede.
”Ja, men farfar sagde jo, at det var sandt. At alt hvad han har fortalt os er sandt.”
Julie nikkede igen.
”Jo, men det kan jo ikke være sandt.”
Lige så længe Jonas og Julie kunne huske, havde farfar fortalt. Når de sov hos ham, fik de altid en godmorgen-historie i sengen. En historie, der foregik i en fantastisk verden med troldmænd og drager, mystiske væsner og talende dyr.
”Du har sikkert ret, Julie. Men vi er nødt til at lede efter nøglen. Det skylder vi farfar. Det var det, farfar ville have os til.”

Copyright: Maria Rørbæk / www.godnathistoriertilditbarn.blogspot.com

1 kommentar:

  1. Fin start på historien, vi tog første kap. i dag og tager næste i morgen

    SvarSlet