Her er femte kapitel af vikingehistorien Røde Njal af Tore Wanscher og Maria Rørbæk. Historien er målrettet større børn mellem 7 og 10 år.
Find indholdsfortegnelsen her:http://www.godnathistoriertilditbarn.blogspot.dk/2015/02/rde-njal-indholdsfortegnelse.html
Om aftenen kom Ødgers far hen til Karl.
”Min søn vil gerne være en viking,” sagde han.
”Vil du lære ham op?”
Karl tøvede.
”Jeg kan ikke tage flere med mig,” sagde han så.
”Men jeg betaler dig,” sagde Ødgers far.
”Du får en sølvring, hvis du tager min søn med. Hvis du
lærer ham op.”
Karl rystede på hovedet.
”En sølvring er for lidt,” sagde han.
”Så får du en guldring.”
Karl nikkede.
”Lad gå.”
Ødger var vildt glad. Og stolt.
”Jeg skal være viking. Ægte viking,” sagde han til de andre
drenge.
”Det skal jeg da også,” sagde Njal.
”Men Karl har ikke fået en guldring for at tage mig med. Han
har givet en sølvring!”
Ødger lo.
”Har han givet en sølvring? Har han købt dig? Så er du altså
træl? Så forstår jeg bedre. Du kunne ingenting, fordi du er træl.”
Ødger begyndte at synge:
”Træl, træl, Njal er træl. Træl, træl, Njal er træl.”
Njal mærkede vreden.
”Jeg er ikke træl,” sagde han.
”Jo, du er,” sagde Ødger og rørte ved den blå kant på kappen.
”En gang træl. Altid træl.”
Og så sang Ødger endnu højere.
”Træl, træl, Njal er træl. Træl, træl, Njal er træl.”
Njal tog to skridt frem.
Han løftede armen.
Ville slå Ødger.
I det samme mærkede han en hånd på skulderen.
Det var Karl.
”Behersk dig, Njal,” sagde han.
”Tæl til tyve. Tag den med ro.”
Men Njal talte ikke til tyve. Han sitrede af raseri.
”Jeg er ikke nogen træl,” brølede Njal.
”Jeg er fri. Karl har købt mig fri.”
Ødger grinede bare.
”En gang træl. Altid træl,” sagde han.
Karl holdt Njal endnu fastere.
”Njal,” sagde Karl, ”du skal ikke sige, at jeg har betalt en
sølvring for dig. Så tænker folk, at du er træl. Men husk: Du er ikke længere træl.
Du er fri nu.”
Så så Karl på Ødger.
”Og du, Ødger. Du holder din kæft. Du siger ikke til nogen,
at Njal engang var træl. Og du driller aldrig Njal med det. Ellers kan jeg ikke
tage dig med.”
Ødger så sur ud.
”Men han er jo træl,” sagde han.
”Klap i,” sagde Karl. ”Eller bliv her. Forstået?”
Ødger bøjede hovedet.
”Forstået.”
Ingen kommentarer:
Send en kommentar