Her kommer tredje kapitel i højtlæsningsromanen 'Heksehjerte'. Find indholdsfortegnelsen her: http://godnathistoriertilditbarn.blogspot.dk/2013/06/heksehjerte-indholdsfortegnelse.html
Jonas løb i forvejen ned af trapperne. To trin ad gangen.
Julie fulgte efter. Lidt langsommere.
”Ih, altså Jonas, du er ikke rigtig klog at tro på det der,” stønnede hun.
Jonas tændte kontakten i det lille kælderrum, og Julie så sig om.
I loftet hang tomme tørresnore, langs væggen stod stabler af flyttekasser. ’Sommertøj,’ stod der på den ene. ’Ekstra tallerkener,’ på den anden.
”Kom,” sagde Jonas, ”vi må hjælpes ad. De er megatunge.”
Han tog fat i den ene ende af den øverste flyttekasse. Julie tog fat i den anden ende og løftede den to centimeter op. Så satte hun den tilbage med et prust.
”Er du vanvittig, den er tung. Hvad har han dog i den,” spurgte hun.
”Aner det ikke. Kom, vi løfter. En, to, tre og nu.”
Med en kraftanstrengelse fik Jonas og Julie balanceret papkassen ned på gulvet. Julie åbnede låget og kiggede ned. Bøger, den var fuld af bøger.
”Og så den næste,” sagde Jonas.
De de havde flyttet alle kasserne, kom kældervæggen til syne. Den var grå og fyldt med spindelvæv. Jonas bankede på siden og lod hånden glide op og ned.
”Der er altså ikke noget her. Vi må flytte kasserne ved den anden væg.”
Igen tog de to børn fat i hver sin ende. Julie sank lidt ned i knæ. Gjorde sig klar til at løfte.
”En, to, tre,” talte Jonas. ”Og nu!”
Flyttekassen fløj i vejret.
”Hvad Søren,” udbrød Jonas, ”den er tom.”
Han kastede den hen ad gulvet og løftede den næste.
”Den er også tom.”
I en ruf fik de hele stablen fjernet.
Bag de sidste dukkede en dør op.
Rød.
Med sorte prikker.
I midten sad et stort nøglehul.
Jonas tog den gyldne nøgle op af æsken, mens han stønnede.
”Åh, åh, åh… Den er varm, åh hvor er den varm.”
Så stak han nøglen i låsen og drejede rundt.
”Åbn døren,” udbrød Julie.
Jonas trykkede håndtaget i bund.
Den røde dør førte ind i en mørk tunnel.
”Jeg har lys i min mobiltelefon,” sagde Jonas og sendte en lyskegle ind i mørket. Der var mudder i bunden af tunellen og sten i toppen.
”Vent. Vi tager far og mor med,” begyndte Julie, men Jonas var allerede inde.
”Kom med Julie. For farfars skyld.”
Julie tøvede et sekund.
Så kravlede hun ned på alle fire.
Hendes flyverdragt blev beskidt, men det var der ikke noget at gøre ved.
”Er vi der ikke snart,” spurgte Julie, da de havde kravlet i ti minutter.
”Hvor skulle jeg vide det fra,” svarede Jonas.
I det samme mærkede Julie et varmt pust i ansigtet. Som om nogen stod med en hårtørrer og blæste luft i mod hende.
”Jeg kan se lys,” sagde Jonas, ”altså lys der kommer udefra. Vi er der snart.”
Lidt efter kom de frem til en åbning. Jonas stak hænderne op og trak sig ud. Bagefter rakte han Julie en hånd og hjalp hende ud.
Foran dem lå et knastørt landskab. Med enkelte grå og røde klipper. Og sand, sand, sand så langt de kunne se. Samt en brændende varm sol på himlen.
”Men det er jo midt om vinteren,” udbrød Julie.
”Eventyrlia. Vi må være i Eventyrlia,” svarede Jonas. ”Nu mangler vi bare at finde Abos.”
”Det behøver vi ikke,” sagde Julie og pegede. ”Abos finder os.”
Copyright: Maria Rørbæk / www.godnathistoriertilditbarn.blogspot.com
Jonas løb i forvejen ned af trapperne. To trin ad gangen.
Julie fulgte efter. Lidt langsommere.
”Ih, altså Jonas, du er ikke rigtig klog at tro på det der,” stønnede hun.
Jonas tændte kontakten i det lille kælderrum, og Julie så sig om.
I loftet hang tomme tørresnore, langs væggen stod stabler af flyttekasser. ’Sommertøj,’ stod der på den ene. ’Ekstra tallerkener,’ på den anden.
”Kom,” sagde Jonas, ”vi må hjælpes ad. De er megatunge.”
Han tog fat i den ene ende af den øverste flyttekasse. Julie tog fat i den anden ende og løftede den to centimeter op. Så satte hun den tilbage med et prust.
”Er du vanvittig, den er tung. Hvad har han dog i den,” spurgte hun.
”Aner det ikke. Kom, vi løfter. En, to, tre og nu.”
Med en kraftanstrengelse fik Jonas og Julie balanceret papkassen ned på gulvet. Julie åbnede låget og kiggede ned. Bøger, den var fuld af bøger.
”Og så den næste,” sagde Jonas.
De de havde flyttet alle kasserne, kom kældervæggen til syne. Den var grå og fyldt med spindelvæv. Jonas bankede på siden og lod hånden glide op og ned.
”Der er altså ikke noget her. Vi må flytte kasserne ved den anden væg.”
Igen tog de to børn fat i hver sin ende. Julie sank lidt ned i knæ. Gjorde sig klar til at løfte.
”En, to, tre,” talte Jonas. ”Og nu!”
Flyttekassen fløj i vejret.
”Hvad Søren,” udbrød Jonas, ”den er tom.”
Han kastede den hen ad gulvet og løftede den næste.
”Den er også tom.”
I en ruf fik de hele stablen fjernet.
Bag de sidste dukkede en dør op.
Rød.
Med sorte prikker.
I midten sad et stort nøglehul.
Jonas tog den gyldne nøgle op af æsken, mens han stønnede.
”Åh, åh, åh… Den er varm, åh hvor er den varm.”
Så stak han nøglen i låsen og drejede rundt.
”Åbn døren,” udbrød Julie.
Jonas trykkede håndtaget i bund.
Den røde dør førte ind i en mørk tunnel.
”Jeg har lys i min mobiltelefon,” sagde Jonas og sendte en lyskegle ind i mørket. Der var mudder i bunden af tunellen og sten i toppen.
”Vent. Vi tager far og mor med,” begyndte Julie, men Jonas var allerede inde.
”Kom med Julie. For farfars skyld.”
Julie tøvede et sekund.
Så kravlede hun ned på alle fire.
Hendes flyverdragt blev beskidt, men det var der ikke noget at gøre ved.
”Er vi der ikke snart,” spurgte Julie, da de havde kravlet i ti minutter.
”Hvor skulle jeg vide det fra,” svarede Jonas.
I det samme mærkede Julie et varmt pust i ansigtet. Som om nogen stod med en hårtørrer og blæste luft i mod hende.
”Jeg kan se lys,” sagde Jonas, ”altså lys der kommer udefra. Vi er der snart.”
Lidt efter kom de frem til en åbning. Jonas stak hænderne op og trak sig ud. Bagefter rakte han Julie en hånd og hjalp hende ud.
Foran dem lå et knastørt landskab. Med enkelte grå og røde klipper. Og sand, sand, sand så langt de kunne se. Samt en brændende varm sol på himlen.
”Men det er jo midt om vinteren,” udbrød Julie.
”Eventyrlia. Vi må være i Eventyrlia,” svarede Jonas. ”Nu mangler vi bare at finde Abos.”
”Det behøver vi ikke,” sagde Julie og pegede. ”Abos finder os.”
Copyright: Maria Rørbæk / www.godnathistoriertilditbarn.blogspot.com
Ingen kommentarer:
Send en kommentar