Skal du til Norge med dine børn? Så vil denne lille historie om forskellene mellem Norge og Danmark være sjov at læse.
Der var engang to kusiner, der på en måde var meget forskellige. Sunniva boede i Norge. Esther boede i Danmark.
Når Sunniva havde fødselsdag, blev kagen pyntet med det norske flag, der var rødt med et blåt kors med hvide kanter. Når Esther havde fødselsdag, kom det danske flag i kagen. Det var rødt med et hvidt kors i midten.
Der var engang to kusiner, der på en måde var meget forskellige. Sunniva boede i Norge. Esther boede i Danmark.
Når Sunniva havde fødselsdag, blev kagen pyntet med det norske flag, der var rødt med et blåt kors med hvide kanter. Når Esther havde fødselsdag, kom det danske flag i kagen. Det var rødt med et hvidt kors i midten.
Når Sunniva kiggede ud ad vinduet på hendes værelse, kunne hun se de høje bjerge, der kaldes fjelde på norsk. Når Esther trak sit gardin væk, kunne hun kun se flade marker.
Juleaften spiste Esther and eller flæskesteg, mens Sunniva spiste pindekød, der var en ret lavet af fårekød.
Sunniva talte norsk og Esther talte dansk. De to sprog mindede om hinanden, men nogle ord betød noget andet på norsk end på dansk. Når Esther talte om at ’grine’, handlede det om et le. Når Sunniva sagde, at hun grinede, betød det, at hun blev så ked af det, at hun begyndte at græde. Når Esther sagde, at noget var ’rart’, var det noget godt. Som fx når farmor strøg hende over ryggen. Når Sunniva sagde, at noget var ’rart’, var det mærkeligt. Som når farfar for sjov skar nogle underlige ansigter. For Esther betød ’flink’ sød – For Sunniva betød det dygtig.
Om vinteren stod Sunniva tit på ski. Også på legepladsen i børnehaven. Det kunne Esther slet ikke, for hjemme hos hende, var der kun sjældent sne.
En gang imellem besøgte Sunniva Esther. Så kørte hun gennem tunneller og over fjelde, indtil hun steg om bord på den store båd, der sejlede hende helt til Danmark. Eller også besøgte Sunniva Esther, og så gik turen den anden vej. Først med den store båd og så over fjelde og gennem tunneller.
Sunniva og Esther elskede at være sammen. De kunne begge to lide at lege gemmeleg, spise is og høre deres farfar fortælle historier.
Så på den måde var de alligevel slet ikke så forskellige.
Copyright: Maria Rørbæk / Godnathistoriertilditbarn.blogspot.com
Denne lille historie er blevet til på en rejse til Ørsta i Norge. Jeg har modtaget støtte til rejsen af Nordic-Baltic Mobility Programme under Nordisk Kulturkontakt / Nordic Culture Point. På rejsen har jeg også vist to forestillinger med Krokodillebarnet Karl som blev oversat til Østa-dialekt og skrevet historien 'Troldenes hævn,' som du kan læse her.
Jeg har takker for rejselegatet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar